Activities/JP: Værsgo: En folkegave til folkegaven

2012

22 Aug Review

JP: Værsgo: En folkegave til folkegaven

 


Danish Newspaper Jyllands-Posten wrote about Mærsk The Opera:


Værsgo: En folkegave til folkegaven


AF SARAH KOTT


 


Nu får Operaen og Mærsk deres helt egen opera, som frit kan opføres.


I 2000 annoncerede  A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, at man ønskede at donere et operahus til det danske folk.


Fonden bestemte sted og arkitekt, men ville betale for opførelsen, mens Det Kongelige Teater skulle stå for driften.


Fem år og megen debat senere kunne Operaen på Holmen i København åbne dørene for sin første forestilling.


En opera om magt


Og nu giver kunstgruppen SUPERFLEX noget igen.


Når Copenhagen Art Festival fredag åbner i Nikolaj Kunsthal, vil SUPERFLEX overrække en opera som folkegave til Operaen og kulturminister Uffe Elbæk (R).


”Mærsk – Operaen” er en opera i tre akter om operahuset i København og giveren bag, Mærsk McKinney Møller.


Værket handler om magtforholdet mellem et enkelt menneske og det omgivende samfund med Operaen som omdrejningspunkt.


Operaen fortæller desuden om processen og debatten omkring byggeriet: politikerne, kritikerne, manden på gaden og kulturpersonlighederne.


 


Kan frit opføres


Værket er en blanding af fiktion og dokumentar og er komponeret af Anders Monrad, der arbejder med både klassisk og elektronisk musik. Librettoen er skrevet af Nikolaj Heltoft i samarbejde med SUPERFLEX.


SUPERFLEX har arbejdet på operaen siden februar i år og understreger, at den er ikke skrevet på baggrund af Mærsk McKinney Møllers død i april.


 


I Nikolaj Kunsthal udstilles partituret til operaen under Copenhagen Art Festival, hvor man kan stifte bekendtskab med fortællingen.


Alle få lov til at opføre den gratis, dog ikke i kommercielt øjemed.


Copenhagen Art Festival løber fra den 24. august til den 2. september og er arrangeret af fem københavnske kunsthaller, som præsenterer dansk og international samtidskunst.


 

Related tools

 
We use cookies.
That's ok!
What? Why?