Texts/Internet-TV er det nye Årtusinds demokratiske forum
Author:
Tine Jensen, 1999
Source:
Institut for Fremtidsforskning Dec. 1999
Internet-TV er det nye Årtusinds demokratiske forum

Internet-TV er det nye årtusinds demokratiske forum


Superchannel er den første danske kanal af sin art, og muligvis den første i verden. Den er oprettet af kunstnergruppen SUPERFLEX, som nogle måske kender for deres projekter, der går ud på at bruge kunsten som værktøj og omvendt. SUPERFLEX består af Rasmus Nielsen, Jakob Fenger og Bjørnstjerne Christiansen.

Kanalen sender kun på Internet og TV skærmen findes på Superchannels hjemmeside, som også indeholder et felt, hvor der kan køres chat. Kombinationen mellem TV og chat er det, der gør Superchannel speciel og skaber muligheden for helt nye former for deltagelse og beslutninger. Superchannel har transmitteret siden sommeren 1999 og har netop opnået støtte fra udviklings fonden under kulturministeriet til at fortsætte i hele år 2000.

Aktiviteter under SUPERFLEX
SUPERFLEX har mange projekter i gang: Et projekt er en bærbar sauna OrangeSauna, som kan tages med i ødemarken. Et andet projekt er Karlskrona II ñ en virtuel parallelby til Karlskrona i Sverige, hvor borgerne i Karlskrona I (den faktiske by) kan deltage i aktiviteter. Desuden har SUPERFLEX som det seneste startet et pladeselskab, Musicsystem. Disse og andre projekter kan ses på SUPERFLEX's hjemmeside

SUPERFLEX's mest kendte projekt er dog Supergas A/S, som har været udstillet både i udlandet og i Danmark, blandt andet på Arken i foråret. Konceptet er enkelt, men elegant. En stor gummiballon på ca. 1 kubikmeter fyldes med afføring fra husdyr og mennesker. Der udvikles metangas i ballonen, som kan bruges til gaslys og madlavning. Det kan stilles op hvor som helst, hvor der er en kvadratmeter til overs, det er decentralt, det er billigt og det er nemt. Det kan spare fyringstræ i træfattige egne og tilmed løse affaldsproblemer. SUPERFLEX arbejder sammen med ingeniører i blandt andet Tanzania om at udvikle projektet.

Skal det nu være kunst?
Kunst skal, i SUPERFLEX's univers, være brugbare og demokratiske redskaber, som alle kan have tilgang til. Gruppens overordnede projekt går ud på at give mennesker overalt selvbestemmelse ved at ophæve adskillelsen mellem kunst og videnskab. De tager dermed konsekvensen af den opløsning i strukturer, værdier og rammer, som findes i det postindustrielle og postmoderne samfund. Derfor organiserer de sig som en virksomhed, hvis kunde er samfundet, og det kan være svært at se, hvor kunsten begynder og virksomheden holder op. Det giver dog samtidig ofte finansieringsproblemer, fordi hverken kunstfondene eller erhvervslivet forstår fusionen. Kunstfondene synes, at det er for kommercielt og erhvervspræget. mens erhvervspartnere til tider stiller sig uforstående overfor gruppens økonomiske principper, som er anderledes end et normalt firmas. Ud over at tjene penge, har SUPERFLEX nemlig som del af sit virke at afdække og anskueliggøre kompleksiteten i økonomiske aktiviteter. De går for eksempel mod strømmen indenfor U-lands støtte, og opfatter ikke afrikanerne som passive modtagere af bistand.

Superchannel
Superchannel er et samarbejdsprojekt mellem SUPERFLEX og Sean Treadway, som tidligere har været ansat på Realcom ñ firmaet, som har udviklet programmet RealPlayer, der bruges til de fleste internetmedier. Selvom Superchannel bruger avanceret teknologi, ser det uhyre simpelt ud: En internetside med en billedfelt, hvor der transmitteres TV fra et studie, et informationsfelt, hvor grafik kan præsenteres og et chat-felt , hvor folk, som ser på siden, kan kommentere, stille spørgsmål, komme med forslag osv. En chat vises som en tektsboks, hvor man kan skrive, samtidig med at man kan læse, hvad andre har skrevet. Chat er on-line, det vil sige, at deltagerne skriver og læser på samme tid. Mange mennesker kan skrive i en chat på Èn gang og flere kan læse.

Ikke TV og ikke chat
Superchannel er meget mere en blot et TV-billede med en chatside til, fordi der opstår et nyt medie i samspillet mellem de to medier.

Traditionelt TV er styret af afsenderen. Det, som bliver sendt ud, bliver gengivet nøjagtigt mage til i folks stuer. I sig selv suger TV seerens opmærksomhed til sig. Det, der foregår på skærmen, dominerer og fastholder blikket. Men det er en opmærksomhed, som bliver styret et andet sted fra. Seerens eneste mulighed for at udtrykke utilfredshed og handle på den er et zappe væk. I en vis forstand dominerer gængse markedsprincipper TV-brugen. Kan man ikke lide varen, køber man den ikke.

I dag kan alle med et lille web-kamera og en hjemmeside lave deres eget TV. Der er da også flere eksempler på folk, som transmitterer fra deres soveværelser, udsigten fra deres vinduer eller deres akvarier og terrarier. Men det ændrer ikke på, at TV-mediet bliver styret af afsenderen. Det betyder blot, at flere har adgang til at gøre verden opmærksom på deres verden gennem Internet.

Chat minder om den løse snak, som foregår ved en reception. Man snakker om det ene og det andet, nogle kommer ind og siger hej, andre siger farvel, pludselig er der Èn som falder ind med en kommentar, som fanger alles opmærksomhed. Chat er i sig selv anarkistisk og kaotisk. Det kan synes formålsløst, fordi emner skifter meget hurtigt, og det kan være svært at fastholde fokus. Deltagerne springer ind og ud af dialog ñ deltager og forlader samtalen på tilsyneladende uforudsigelige måder, taler pludselig ikke mere til en person, men til en anden. Dialogen er ofte svær at fastholde, og det betyder også, at deltagere ofte vælger at îgå for sig selvî i et privat rum, hvis de skal tale sammen.

Superchannel er mere
Kombinationen mellem TV og chat gør Superchannel til noget meget større end både TV og løsrevet chat. Når TV billede og chat står side om side, forenes det bedste fra begge medier, og der opstår et helt nyt medie, som kan bruges til meget mere end blot at give sig til kende over for verden.

Studiet har mulighed for at fastholde seernes opmærksomhed og styre, hvilke emner, der bliver taget op. Samtidig har chatterne mulighed for direkte at påvirke både de mennesker, som sidder i studiet og de andre seeres opfattelse af billedet. Det gør, at folk som kigger på Superchannel bliver forvandlet fra at være passive seere til at være reelle deltagere i programmet, der kan være med til at forme den virkelighed, som bliver formidlet. Derfor bliver muligheden for at træffe faktiske beslutninger meget større.

Åbenhed og lukkethed
I den fysiske verden findes der to slags møder. Høringer, borgermøder, konferencer og lignende er for det meste offentlige. Alle kan deltage, men der bliver sjældent truffet beslutninger. Beslutningsorganer er ofte lukkede og kun særligt udvalgte eller indbudte har adgang til mødet. På Superchannel bliver åbenhed og lukkethed noget helt andet. Fordi det foregår på en hjemmeside, er det ikke muligt at lukke møderne. Det betyder, at selvom man inviterer særlige deltagere til at være med hjemmefra på computeren, kan hvem som helst, som kommer forbi hjemmesiden, deltage.
På den måde kan udefra kommende give nye ideer til beslutninger og processer. Det kan selvfølgelig give îstøj på linienî, hvis nogen kommer udefra og stiller dumme spørgsmål, men samtidig åbner det for, at man kan være deltager og få indflydelse på processer, som foregår steder, hvor man normalt ikke ville komme.
Centrum og periferi
Den, der har ordet, har magten, og magten stråler ud fra det centrum, hvor ordet bliver sagt. Fra geografien kender vi magtcentre: Hovedstæder, finanscentre, parlamenter. Jo længere væk man befinder sig fra magten ñ både geografisk og i sin mestring af ordet, jo mindre magt har man. Med Superchannel kan alle blive centrum for ordet. Alle kan udtrykke deres holdninger og styre en debat. Ordets magt kan flytte sig fra studiet til en enkelt chatter, videre til en anden og tilbage igen. Det er ikke bare en råben i skoven, for der er andre, som lytter og ser.
Identitet og anonymitet
Med Superchannel kan man indbyde deltagere til at være med på chatten. Det er nemt: Man sender en invitation på e-mail til at deltage på et bestemt tidspunkt. Dermed har man indkaldt til møde. På den måde forbindes TV-mediets synlighed og eksponering med chattens anonymitet. Indbudte deltagere kan vælge at være anonyme, men vil sjældent gøre det, fordi de jo er indbudt til at komme med deres kommentarer på et specielt emne. De kan identificeres. Uindbudte gæster vil sandsynligvis ikke identificere sig i samme grad.

Ved at lade være med at identificere sig, kan en gæst deltage, uden at blive stillet til regnskab for sine ord, men til gengæld må vedkommende også påregne, at hans kommentarer kan blive ignoreret. Det medfører, at selvom der er mulighed for at frasige sig ansvaret, vil det være mere givtigt for hver enkelt at tage det. Man behøver med andre ord ikke opstille regler for, hvordan man skal identificere sig. Alle kan være med, men på forskellige præmisser.

Hvad kan det bruges til?
I årevis har frontløbere og eksperter talt om, at digital kommunikation giver mulighed for at ændre vores omgangs- og arbejdsformer, men i praksis bliver det ofte bare til store, smarte tekniske apparaturer, som ikke rigtigt virker. Telekonferencer har det med at være lidt mærkelige, og det er alligevel ikke som i virkeligheden. Superchannel kan være det medie, som i al sin enkelhed kommer til at ændre vilkårene for demokratisk deltagelse, netop fordi det ikke prøver at være lige som virkeligheden. Det, at det er noget andet kan være med til at skabe nogle deltagelsesformer, som faktisk får konsekvens i virkeligheden.

Folk med særlige interesser kan vise deres interesser frem for andre med samme interesser. Lokale aktivister kan holde møder, hvor de får ideer fra andre med ligende problemer over hele verden. Mediet kan bruges til at blive set og anerkendt af mange. Det kan bruges til at give feedback på problemer. Personalemøder kan holdes på tværs af landegrænser. Beboermøder kan afholdes løbende, uden at man behøver at sætte sedler op og bestille lokale. Mediet kan bruges til paneldebatter, vælgermøder, borgermøder og mange andre demokratiske funktioner.

Allerede nu arbejder SUPERFLEX med at installere systemet i socialt boligbyggeri i Liverpool og Edinburgh, som et redskab til at aktivere og delagtiggøre beboerne i beslutningsprocesser og give dem stemme. Desuden arbejder en gruppe psykologer, som kalder sig Situflex, på at udvikle systematiske metoder for brugen af Superchannel.

I perioden 7. December 1999-27. februar 2000 holder Kunstverein Wolfsburg i Tyskland en udstilling, som handler om SUPERFLEX og deres samarbejdspartnere. I udstillingsperioden vil der blive sendt programmer, som relaterer sig til udstillingen.
Tagged: text

Related tools

 
We use cookies.
That's ok!
What? Why?