< Skiltning

Neonskilt

Neonskilt
Rochester
Skiltet står foran den populære doughnut-butik DeAngelis Donuts i byen Rochester i staten Pennsylvania. Doughnut’en menes at være kommet til USA med hollandske immigranter, idet den i 1800-tallet stadig blev omtalt som en slags oliekoek, der slet og ret betyder oliekage på hollandsk. USA har siden 1938 fejret de berømte fedtstegte kager ved den Nationale Doughnut-dag. Traditionen blev indstiftet af Frelsens Hær til minde om de såkaldte doughnut-piger, der stegte kager til de amerikanske soldater i primitive køkkener ved fronten under Første Verdenskrig, og for at rejse penge til fattighjælp under 30’ernes økonomiske krise. Det anslås, at der i dag spises omkring 10 mia. doughnuts om året i USA, hvilket svarer til 33 doughnuts til hver amerikaner.