< Skiltning

Neonskilt

Neonskilt
Moskva
Neonskiltet på Hotel Moskvich (Москвич) sidder på toppen af en 16 etager høj bygning i den sydøstlige del af Ruslands hovedstad Moskva. Hotellet stammer fra Sovjettiden og fik sit navn fra nabovirksomhedens mest kendte produkt. Her producerede den statskontrollerede virksomhed AZLK nemlig den klassiske sovjetiske bil Moskvich (Moskovit) i perioden mellem 1939 og 1991. Fabrikken, hvis forkortede navn stod for Lenins Kommunistiske Ungdomsforbunds Automobilfabrik, havde til opgave at producere små holdbare biler til den jævne russer og til eksportmarkederne. Den nationale efterspørgsel oversteg dog næsten altid udbuddet, så der var konstant lange ventelister på at få en Moskvich.